Om RTS Conctractors
RTS Contractors er en færøsk entreprenør, der udfører alt arbejde inden for jord, beton og kloak og er specialister i opgaver, der kræver boring og sprængning af klipper.
Vi udfører bygge- og anlægsprojekter i Færøerne og Grønland, både som underentreprenør og hovedentreprenør.
Præcision og effektivitet med ny teknologi
Hos RTS investerer vi løbende i den nyeste teknologi, der gør vores anlægsarbejde mere præcist, effektivt og gennemsigtigt. Alle vores maskiner er udstyret med avanceret teknologi, der gør det muligt at udføre selv de mest komplekse profiler med stor nøjagtighed.
Maskinførerne arbejder direkte ud fra digitale tegninger, der er uploadet til maskinerne. Det sikrer, at alle mål og hældninger bliver fulgt ned til mindste detalje – også i vanskeligt terræn. Det giver ikke alene højere kvalitet og mindre spild, men også hurtigere fremdrift og større sikkerhed.
Vi har desuden vores egen landmåler, som anvender det nyeste udstyr til præcis opmåling af terræn og kontrol af udførte arbejder. Med droneunderstøttet opmåling kan vi løbende dokumentere fremdrift og kvalitet med høj præcision – og give både os selv og vores kunder et klart overblik over projektets status.
Den teknologiske opgradering er en del af vores strategi for at levere endnu bedre resultater – hurtigere, mere præcist og med fuld dokumentation.

Menneskelige og moderne. Godt håndværk og moderne teknologi styrker samarbejdet og det færdige resultat.


Tidlig involvering sparer
tid og penge
Vores kunder kommer igen, fordi vi holder, hvad vi lover. Baseret på mange års erfaring kan vi hurtigt give et overslag over, hvor lang tid et projekt tager, og hvad det koster. Selvfølgelig er der justeringer fra overslag til endeligt tilbud, men som regel er vi tæt på.
De bedste resultater opnår vi, når kunderne involverer os tidligt i processen. Vi er eksperter i alt det indledende arbejde med at sprænge klipper væk, knuse til skærver, gøre jorden klar, og støbe støttemure og andet jordnært betonarbejde.
Når vi sidder med ved bordet fra start, sparer vores erfaring kunderne både tid og penge. Vi hjælper dem med en realistisk tidsplan for det efterfølgende arbejde.



Historie
RTS er stiftet af brødrene Svend og Andrias Lamhauge i 1985.
Fra 2021 til 2024 var RTS delvist ejet af MT Højgaard. I dag ejer Andrias Lamhauge 100% af virksomheden.
RTS Contractors ejer 100% af datterselskabet RTS Bygging.

Rødder i solide værdier
Hos RTS er hver eneste person vigtig. Det gælder medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
En stor del af vores medarbejdere har arbejdet her mere end 20 år. Deres viden og erfaring deler de med nyere og yngre medarbejdere, så det kommer alle vores kunder til gode.
Uden dygtige og erfarne medarbejdere kunne RTS ikke løse de komplicerede anlægsopgaver, som vi løser. Derfor har vi opbygget en kultur, hvor der følger ansvar med hver eneste rolle og opgave, og hvor kreativitet og sikkerhed går hånd i hånd, når nye opgaver skal løses. Det giver en kombination af frihed, ansvar og lyst til at arbejde mod et fælles mål.
Vi udspringer af en kultur, hvor et ord er et ord, og hvor et håndslag betragtes som en aftale.
Vi udfører blandt andet:

Jordarbejde
Vi gør jorden klar til dit byggeprojekt. Uanset om I skal bygge på klipper eller muldjord har vi udstyr og erfaring til at få projektet godt og hurtigt i gang, så projektet kan blive færdigt til tiden.

Kloak
Vi sørger for, at der er styr på alt ledningsarbejde under jorden. Vores erfarne kloakmestre giver jer en ordentlig løsning, uanset om der skal etableres nye kloakker og forsyningsledninger, eller om de gamle skal repareres.

Vandforsyning
Sikker, pålidelig og effektiv forsyning af rent drikkevand kræver, at der er styr på detaljerne – også under jorden. Vi har mange års erfaring med etablering af vandforsyning på Færøerne.

Veje
Med ekspertise inden for boring/sprængning og jordarbejde, egen knuser til sten – og mange års erfaring – kan vi anlægge veje hurtigt og effektivt i alt terræn.

Havne
Fra havneudvidelser og kajrenoveringer til anlæg af nye havne under vanskelige forhold. Vores erfaring med havne og vandbygning spænder bredt.

Boring & Sprængning
Præcision og sikkerhed er afgørende, når vi borer og sprænger klipper for at gøre plads til byggeprojekter, veje eller i forbindelse med minearbejder.

Maskintransport
Når udstyr og maskiner skal flyttes sikkert og effektivt.